Giro d'Italia-chef: Intentionen er at komme til Milano
Jumbo-Visma-holdet trak sig fra Giro d'Italia før starten på 10. etape, efter løbets direktør havde sagt til pressen, at en aflysning af løbet ikke virker til at være en reel risiko. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Mauro Vegni, der er løbsdirektør for Giroen, siger, at man vil fuldføre etapeløbet næsten uanset hvad.
De positive coronatest i Giro d'Italia bringer ikke umiddelbart løbets gennemførelse i fare.
Det sagde løbsdirektør Mauro Vegni før starten på tirsdagens 10. etape.
- Intentionen er at komme til Milano for enhver pris. Selvfølgelig uden at tilsidesætte sundhedssikkerheden eller andre store problemer, sagde Vegni til tv-stationen Rai ifølge twitterkontoen La Flamme Rouge.
Ifølge cykelsportskommentator Jesper Worre mener Vegni desuden, at der ikke er den store risiko for, at en aflysning kommer i spil.
- Ifølge min opfattelse er der ikke den store risiko for, at vi ikke kommer til Milano, sagde Vegni ifølge Jesper Worres oversættelse på Kanal 5.
På det tidspunkt var det tidligere tirsdag blevet offentliggjort, at otte personer var testet positive for coronavirus i Giroen i forbindelse med en testrunde gennemført i løbet af de seneste dage.
Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma), Michael Matthews (Sunweb) samt hele Mitchelton-Scott-holdet var som følge heraf ude af løbet.
Efter Mauro Vegnis interview meddelte Jumbo-Visma, at også hele det hold har trukket sig fra løbet.
Tidligere havde Mitchelton-Scott-rytteren Simon Yates trukket sig fra Giroen grundet en positiv coronatest. Også AG2R og Ineos er ramt af hver en positiv test hos en ansat.
Tirsdagens 10. etape blev sat i gang som planlagt.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub