Giro-vinder stempler ind med lang spurtsejr i Polen
Richard Carapaz kørte en lang spurt på målbakken og holdt hele vejen hjem. Mads Pedersen mistede førertrøjen.
Giro d'Italia-vinderen Richard Carapaz (Ineos) kørte en fantastisk spurt og tog en flot sejr på 3. etape af Polen Rundt, hvor Jakob Fuglsang blev nummer fire.
Til gengæld kunne landsmand og verdensmester Mads Pedersen, som overraskende vandt torsdagens etape, ikke sidde med til sidst.
Han måtte derfor afgive førertrøjen til Carapaz, som har fire sekunder ned til Diego Ulissi, der også blev toer på etapen, i det samlede klassement.
Generelt er der ikke meget afstand i toppen, så topplaceringerne er fortsat helt åbne forud for lørdagens bjergetape og søndagens afsluttende etape, der også rummer mulighed for tidsforskelle.
Hele 35 ryttere har ti sekunder eller mindre op til Carapaz. Blandt dem er Fuglsang samt landsmændene Jonas Vingegaard, Jesper Hansen og Casper Pedersen.
Det var en hurtig og spændende finale, hvor tempoet i frontgruppen blev trykket helt i vejret på den afsluttende rundstrækning.
Ulissis UAE-hold tog teten og sad klar til at skyde ham afsted, men med mere end 300 meter til mål overraskede Carapaz ved at åbne en lang spurt.
Han fik slået et godt hul, og Ulissi reagerede et par sekunder for sent, så han lige nøjagtigt ikke nåede at presse sig forbi colombianeren på målstregen.
Jakob Fuglsang sad godt fremme i finalen, men da Carapaz rykkede sad han lidt for langt tilbage, men han kom stærkt til sidst og snuppede fjerdepladsen.
Franske Mickaël Delage (FDJ) var involveret i et voldsomt styrt fredag og blev efterfølgende fløjet til et hospital med helikopter. FDJ-holdet skriver fredag på Twitter, at Delage er ved bevidsthed.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned