Giroen er afgjort: Nibali øger føring på enkeltstart
Vincenzo Nibali er næsten sikker på at vinde Giro d'Italia, når det italienske etapeløb slutter på søndag.
Astana-kaptajnen udbyggede torsdag sit forspring til sin nærmeste konkurrent Cadel Evans (BMC Racing), da rytterne i massivt regnvejr blev sendt ud på en kuperet enkeltstart over 20,6 kilometer.
Nibali blev sendt af sted tre minutter efter Evans, og midtvejs så det ud til, at italieneren måske ville gå forbi BMC-rytteren og ydmyge Evans på enkeltstarten. Så galt gik det dog ikke for australieren.
Nibali vandt enkeltstarten i en tid på 44 minutter og 29 sekunder - to minutter og 36 sekunder hurtigere end Evans. Dermed er han hele fire minutter og to sekunder efter Nibali i klassementet.
Rigoberto Uran fra Team Sky så flere gange ud til at være gået helt i stå, men colombianeren fik alligevel minimeret sit tidstab og indtager fortsat løbets tredjeplads - fire minutter og 12 sekunder efter Nibali.
Giro d'Italia består af 21 etaper og slutter på søndag i Brescia.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub