Giroud åbner målkonto i sikker Milan-sejr
To gange kunne Olivier Giroud juble over en scoring i hjemmekampen mod Cagliari. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Nytilkomne Olivier Giroud scorede sine første mål for AC Milan, der vandt på ny i Serie A.
To kampe, to sejre.
Det er den tilfredsstillende konstatering for AC Milan i Serie A, efter at holdet med Simon Kjær på banen i hele kampen søndag besejrede Cagliari 4-1 på hjemmebane.
Tilmed kunne Milano-klubben juble over, at Olivier Giroud, der kom til fra Chelsea tidligere på sommeren, åbnede sin målkonto.
34-årige Giroud scorede både til 3-1 og 4-1 i sejren.
Ved det første mål lagde han på imponerende vis bolden op i modsatte målhjørne, mens den anden scoring blev sat ind på straffespark.
Sandro Tonali og Rafael Leao stod for de to øvrige Milan-mål, mens Alessandro Deiolas tidlige udligning for Cagliari viste sig at være uden betydning.
Milans seks point efter to kampe placerer holdet på en fjerdeplads, mens Cagliari fortsat jagter første sejr som nummer 14.
Også AS Roma har fået en drømmestart på sæsonen, efter at José Mourinho har overtaget trænergerningen. Premieresejren over Fiorentina blev fulgt op af en solid 4-0-sejr ude over Salernitana.
EM-profilen Mikkel Damsgaard blev tidligere søndag pillet ud med fem minutter igen af Sampdorias 0-0-kamp mod Sassuolo.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker