Giroud varmer op til Danmark med Arsenal-kasser
To gange inden for fire minutter slog Olivier Giroud til for Arsenal i en 2-1-sejr over Newcastle.
Den franske landsholdsangriber Olivier Giroud virker helt og aldeles klar til næste uges venskabskamp mod Danmark.
Giroud scorede begge mål, da Arsenal lørdag slog Newcastle 2-1 på udebane i Premier League.
Med sejren har Arsenal nu barberet afstanden til ligaens førerhold fra Chelsea ned til fire point - rivalerne har dog spillet to kampe færre end Jose Mourinhos mandskab.
28-årige Giroud bragte gæsterne foran med 1-0 midtvejs i første halvleg, da han prikkede et hovedstød fra Danny Welbeck over målstregen.
Bare fire minutter senere headede den målfarlige franskmand så Arsenal på 2-0 på oplæg fra Santi Cazorla.
Olivier Giroud kan på søndag i næste uge komme til at give det danske landsholdsforsvar lignende problemer, når Danmark møder Frankrig i en venskabskamp i St. Etienne.
Manager Arsène Wenger og gæsterne fik alligevel lov til at kæmpe hårdt for sejren, da Newcastles Moussa Sissoko straks fra anden halvlegs start bankede et indlæg fra Remy Cabella i nettet til 1-2.
I Birmingham var Jores Okore på det tabende hold, da Aston Villa efter to ligasejre blev slået 0-1 af Swansea. Gæsterne scorede tre minutter før slutfløjt, da Bafetimbi Gomis bankede en tværpasning i mål.
Aston Villa er placeret tre point over nedrykningsstregen, mens Swansea er på ottendepladsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde