Det var en lettet Stefan Gislason, der ankom til lufthavnen i Stavanger tirsdag aften. Islændingen er på vej til et nyt kapitel i sin fodboldkarriere som lejesvend for den norske Tippeliga-klub Start, og det er han glad for.
Den tidligere Brøndby-anfører fik efterhånden småt med spilletid, og derfor ville han gerne væk fra klubben.
- Min situation har været håbløs det sidste år. Nu glæder jeg mig til at spille fodbold igen, siger Gislason til den lokale Rogalands Avis.
Midtbanespilleren mener ikke, at han er blevet behandlet særligt godt i Brøndby under den nu fyrede træner Kent Nielsen.
- Jeg blev hentet til Brøndby for tre år siden, og i begyndelsen spillede jeg en masse og var også anfører. Så kom der en ny træner med nye idéer, og det har knebet med at få spilletid. Jeg er ikke tilfreds med den behandling, jeg har fået, siger Gislason til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker