For et år siden var han anfører, men nu synes Stefan Gislason at være på vej væk fra Brøndby IF. Islændingen, der blev hentet på en femårig kontrakt i 2007, var ikke i truppen i søndagens kamp i Parken, og ifølge hans agent, Arnor Gudjohnsen, så leder man efter en ny klub til midtbanespilleren, men transfervinduet lukker mandag aften, så der skal handles hurtigt.
- Der er kun én dag tilbage, og vi forsøger at finde noget til ham. Men sådan som jeg vurderer det nu, tror jeg ikke, at vi finder noget. Der er simpelthen ikke tid nok. Måske i næste transfervindue, siger Gudjohnsen til B.T.
Han beskriver det som svært for Gislason at blive vraget til Brøndby-truppen, og siger, at det er en hård tid for spilleren. Ekstra Bladet hævder, at fremtiden for Gislason meget vel kan ligge i den franske 2. divisionsklub Metz.
Flere medier har den seneste tid kædet et Gislason-salg sammen med Brøndbys ønske om at hente Udinese-spilleren og den tidligere Brøndby-mand Niki Zimling tilbage til klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker