Nicklas Bendtner glæder sig til at spille sin første landskamp i næsten otte måneder, når Danmark på onsdag møder England i Parken.
- Det er dejligt. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville savne det så meget, men jeg er glad for at være inde omkring landsholdet igen, siger Nicklas Bendtner.
Arsenal-angriberen har på grund af skader ikke spillet for landsholdet siden kampen mod Japan ved VM i Sydafrika sidste år.
Mandag eftermiddag deltog han i landsholdets træning to dage før kampen mod England, og trods det lange fravær har 23-årige Bendtner ikke mistet sin selvtillid.
- Jeg går da ud fra, at jeg starter inde på onsdag. Det satser jeg da på, siger Nicklas Bendtner, som samtidig roser sine afløsere i landsholdets angreb i efteråret.
- De har gjort det fint. De har gjort det rigtig godt, siger Nicklas Bendtner om afløserne, som blandt andre tæller de landsholdsaktuelle Nicklas Pedersen og Mads Junker.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde