Glad Contador med fokus på enkeltstarter
Saxo-Tinkoff-kaptajn Alberto Contador vurderede, at det var bedre at spare kræfter end at angribe den Tour de France-førende Chris Froome på søndagens bjergrige 9. etape i Pyrenæerne.
- Det vigtigste nu er, at jeg restituerer godt og derefter kan give mig 100 procent i de to enkeltstarter.
- Derefter håber jeg, at jeg i den sidste uge - den sidste uge er altid den bedste for mig i grand tours - har det bedre, så jeg kan køre et bedre klassement, siger Bjarne Riis' stjerne til cyclingnews.com.
Den første af løbets to enkeltstarter venter på onsdag. Mandag er der hviledag, og tirsdag venter en flad etape.
Derfor ser det ud til, at Contador vil være 1,51 minutter efter Froome, inden kampen mod uret begynder.
Contador ville ikke bruge kræfter på at angribe Froome på 9. etape i et håb om at mindske tidsforskellen.
- Jeg koncentrerede mig om Froome på den sidste stigning, og jeg tror, at det var bedre at vente til en anden dag, da der var 30 kilometer til mål fra toppen af stigningen.
- Det var meget langt, og jeg var nødt til at spare på kræfterne til den næste enkeltstart, siger Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde