Den garderhøje FC Midtjylland-angriber Poul Hübertz kunne ikke have ønsket sig en bedre fødselsdagsgave end 4-2-sejren over AGF.
- Det var fantastisk at være med til at vinde over AGF i Århus. Vi leverede noget spil på et niveau, som berettiger til mere end vores nuværende placering. På den led var det en forløsning for hele holdet. Vi har spillerne til at spille noget offensivt og sprudlende fodbold. Det kan vi forhåbentlig komme i gang med efter denne sejr, siger Poul Hübertz, der havde et fortrinligt samarbejde med angrebspartneren Ken Ilsø.
Ilsø indrømmer, at han havde sine betænkeligheder, da AGF kom foran med 1-0.
- Jeg tænkte lige umiddelbart: Åh nej ikke igen. Men vi havde heldigvis modet og evnerne til at turde spille langs jorden. Det gav bonus i den sidste ende. Nu har vi lidt mere ro i sindet frem mod de næste par kampe, hvor vi nu kan gå efter at hægte os på midterfeltet i ligaen, siger Ken Ilsø.
FC Midtjyllands næste to kampe er mod Ilsøs tidligere klub Sønderjyske og HB Køge.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker