For første gang siden den 7. marts formåede Horsens at score to mål i samme kamp, da det blev til en 2-0-sejr over Lyngby.
Inden da havde holdet blot scoret ét mål i fem kampe, men Gilberto, som var i oplæggerens rolle mod Lyngby, så en forbedring i det offensive spil.
- Vi havde mere forståelse for hinanden, og småspillet fungerede bedre, siger Gilberto.
Manden bag det første mål, Kenan Hajdarevic, forventer, at der nu er slået hul på scoringsbylden, og han roser hver eneste spiller på holdet for sejren.
- Det vigtigste for os var at komme til mange afslutninger, og det var vigtigt, at vi fik prikket hul på bylden, siger Kenan Hajdarevic.
- Hele holdet præsterede virkelig godt, og alle var med til at vinde den her kamp. Det var en forløsning, for nu har vi seks point ned til stregen, siger angriberen.
Han forventer dog et svært program i slutfasen, der blandt andet byder på opgør mod FC København, OB og Brøndby.
Og selvom Horsens inden kampen blev dømt til nedrykning på grund af sin lave målscore, mener Kenan Hajdarevic, at spillet mod Lyngby bør bevise, at holdet hører til i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde