Glad Viktor Bromer tager syvendeplads i butterflyfinale
Viktor Bromer gik død i slutningen af finalen i mændenes 200 meter butterfly-finale ved VM. Foto: /ritzau/Tycho Gregers
/ritzau/Tycho Gregers
Viktor Bromer svømmede onsdag Danmarks første individuelle finale ved VM i svømning i Budapest.
Onsdag skulle Danmark deltage i sin første individuelle finale ved VM på langbane i Budapest.
Danske Viktor Bromer tog en syvendeplads i finalen i 200 meter butterfly og svømmede i tiden 1 minut og 55,30 sekunder.
Efterfølgende kunne danskeren dog glæde sig over oplevelsen på trods af, at det ikke blev til medaljer.
- Det var sindssygt fedt. For et år siden havde jeg nok været sur på mig selv nu, men det er bare fedt det her, siger Bromer til TV2 Sport.
Bromer var fint med i løbet. Han er kendt for at være en bedre afslutter end starter, men i finalen var der vendt op og ned på normalen for svømmeren. Han gik nemlig lidt kold på de sidste 50 meter.
Danskeren er da også fuldt ud bevidst om, hvad det er, der skal til, før han kan gøre sig forhåbninger om medaljer ved de helt store internationale stævner.
- Jeg synes, det går godt de første 100 meter. Der føler jeg ikke, jeg har problemer. Men så rammer det som en mursten ved 150 meter, siger svømmeren.
- Det skal jeg hjem og arbejde med. Jeg er ikke det samme sted fysisk, som jeg var ved OL, men jeg svømmer de samme tider. Det er, fordi jeg har det meget bedre psykisk.
Fredag formiddag skal Bromer igen i vandet, når han skal svømme indledende heat i 100 meter butterfly.
Chad le Clos fra Sydafrika vandt guld i tiden 1 minut og 53,33 sekunder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned