Danske Mads Glæsner vandt sin hidtil største triumf, da han på distancen 1500 meter fri vandt sølv ved VM på kortbane i Dubai.
Dermed sikrede han den tredje danske medalje ved mesterskaberne på kortbane.
Mads Glæsner vandt sit heat, men i et tidligere heat havde tuneseren Oussama Melloui svømmet i en tid, der var seks sekunder hurtigere end danskerens tid, der løb på 14:29.52.
Mads Glæsner lagde fra kaj i et vildt tempo, som ingen af de andre svømmere forsøgte at følge. På de første 800 meter øgede han konstant i førerpositionen, men herefter meldte ungareren Gerqely Gyurta og italieneren Sebastian Rouault sig ind i medaljekampen.
Danskeren mistede lidt fart efter halvdistancen, men i løbets sidste halvdel fandt Mads Glæsner sin spurt frem og trak fra igen.
Det var den tredje danske medalje ved verdensmesterskaberne på kortbane i Dubai, hvor først Jeanette Ottesen vandt bronze i 50 meter butterfly, og derefter vandt Rikke Møller Pedersen bronze i 200 meter brystsvømning.
Mads Glæsner blev tidligere på sæsonen ramt af en stafylokokforgiftning, som kostede ham chancen for medaljer ved EM i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker