Danske Mads Glæsner vandt sin hidtil største triumf, da han på distancen 1500 meter fri vandt sølv ved VM på kortbane i Dubai.
Dermed sikrede han den tredje danske medalje ved mesterskaberne på kortbane.
Mads Glæsner vandt sit heat, men i et tidligere heat havde tuneseren Oussama Melloui svømmet i en tid, der var seks sekunder hurtigere end danskerens tid, der løb på 14:29.52.
Mads Glæsner lagde fra kaj i et vildt tempo, som ingen af de andre svømmere forsøgte at følge. På de første 800 meter øgede han konstant i førerpositionen, men herefter meldte ungareren Gerqely Gyurta og italieneren Sebastian Rouault sig ind i medaljekampen.
Danskeren mistede lidt fart efter halvdistancen, men i løbets sidste halvdel fandt Mads Glæsner sin spurt frem og trak fra igen.
Det var den tredje danske medalje ved verdensmesterskaberne på kortbane i Dubai, hvor først Jeanette Ottesen vandt bronze i 50 meter butterfly, og derefter vandt Rikke Møller Pedersen bronze i 200 meter brystsvømning.
Mads Glæsner blev tidligere på sæsonen ramt af en stafylokokforgiftning, som kostede ham chancen for medaljer ved EM.
Svømmeren erobrede sin første store medalje i 2008, da han vandt bronze ved EM i 400 meter fri.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde