I alt fire gange optrådte den daværende AaB-spiller i kvalifikationsturneringen dengang, men efter fuld spilletid i 0-1-nederlaget mod Ungarn fire dage efter triumfen mod svenskerne, har Jakobsen ikke spillet på det danske landshold.
- Jeg tænker ikke på landsholdet. Jeg tror ikke, landstræneren ser så meget på folk fra de næstbedste ligaer, men kommer jeg til at spille fast i La Liga, er jeg overbevist om, at det skal blive bemærket, siger han til Ekstra Bladet.
Michael Jakobsen skiftede i sommeren 2010 til Almería i den bedste spanske række, men holdet rykkede ned, og Jakobsen havde undervejs svært ved at bide sig fast som førstevalg på venstre back.
Men nu er danskeren skiftet til en plads i midterforsvaret, og her er han blevet en af træner Lucas Alcaraz' foretrukne.
- Det er nemmere at være midterforsvarer i Spanien, fordi du som back kommer til at stå over for så mange dygtige kantspillere, siger Jakobsen, der også er blevet hjulpet af, at de sprogproblemer, han havde i begyndelsen, nu er overvundet.
Almería ligger på en øjeblikkelig fjerdeplads i den spanske anden division. Holdet er i den zone der giver playoff-kampe, men er kun et point fra en direkte oprykningsplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde