Glen Riddersholm efter sejr: Fremragende holdindsats
FC Midtjylland var bedst i premieren mod AGF i Aarhus og kunne fortjent rejse hjem til Herning med tre point og en 2-0 sejr i bagagen. Igennem 90 minutter var midtjyderne det bedste hold, og to hurtige scoringer afgjorde reelt kampen i første halvleg.
Glen Riddersholms tropper forsætter dermed takterne fra fire foregående træningskampe uden nederlag, og cheftræneren er da også meget tilfreds med, at hans gameplan lykkedes.
- Vi spillede ud fra en plan om en god organisation, da vi vidste, at det var vigtigt at have kontrol over bagrummet, hvor AGF ville forsøge at angribe.
- Kunne vi stå imod det pres og være aggressive offensivt, havde vi gode chancer for at vinde, siger Riddersholm.
- Man kan sige, at vi lykkedes rigtigt godt med vores plan i dag. Vi spillede en kollektiv kamp i dag. Vi har mange dygtige individualister, så kollektiv er ikke et ord, man nødvendigvis forbinder med FC Midtjylland, men vi viser i dag, at hårdt arbejde lønner sig.
- Og kollektivet er vel kodeordet, for jeg synes, at vi som hold leverede en fremragende indsats. Vi havde en plan, som vi har arbejdet jættehårdt på i 14 dage, og når man ser den udført til perfektion, så bliver man glad, fortæller Riddersholm.
Om kollektivet er lige så godt for Ridderholms tropper i næste runde mod FC København vil vise sig. Opgøret spilles i Herning den 28. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde