Gnaven Heynckes afviser Bayerns tilbud
Bayern Münchens træner Jupp Heynckes siger klart nej til klubbens tilbud om at indtage en plads i klubbens såkaldte advisory board, når han stopper som træner i Bayern til sommer.
I et avisinterview i weekenden tilbød Bayern Münchens formand Karl-Heinz Rummenigge, at Heynckes kan få en ny rolle i klubben, når han ved sæsonafslutningen træder tilbage for at blive afløst af Josep Guardiola.
- Det havde været bedre, hvis han havde talt med mig først, siger en afmålt Heynckes ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Efter 50 år i fodbold skal jeg ikke indtage en position som official, det er ikke min verden, lyder den klare afvisning fra den 67-årige træner.
Hans mandskab fører Bundesligaen suverænt og kan onsdag aften kvalificere sig til kvartfinalen i Champions League. Bayern fører 3-1 inden returkampen på hjemmebane mod Arsenal.
Tyske medier spekulerer da også i, at Heynckes i stedet har mod på at fortsætte den trænerkarriere, der startede i 1979 i Mönchengladbach.
- Ved sæsonens slutning vil jeg offentliggøre, hvad jeg vil lave i fremtiden, siger Heynckes, der endnu engang slår fast, at Bayerns tilbud overhovedet ikke har interesse.
- Og da slet ikke, når jeg skal høre om det gennem medierne, lyder det fra træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde