God første runde sikrer dansker topplacering i Skotland
Marcus Helligkilde fejrede torsdag sin fødselsdag med en god første runde i Skotland. (Arkivfoto). Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Tre danskere er at finde i top-ti efter første runde ved Alfred Dunhill Links Championship i Skotland.
Golfspilleren Marcus Helligkilde fejrede torsdag sin 27-års fødselsdag med en god første runde ved Alfred Dunhill Links Championship i Skotland.
På Old Course i St. Andrews, der anses som verdens ældste golfbane, slog han sig til en delt fjerdeplads på torsdagens regnvåde runde.
Med en samlet præmiepulje på fem millioner dollar, svarende til cirka 38 millioner kroner, er Alfred Dunhill Links Championship blandt de større turneringer på DP World Tour.
Den danske fødselar leverede en solid runde, der bød på syv birdies. De resterende huller slog han i par.
Samlet gik Helligkilde runden i 65 slag. Det er et enkelt slag fra førstepladsen, der deles af tre spillere.
Danskerne Oliver Hundebøll og Jeff Winther leverede også fine første runder. Begge var kun et enkelt slag dårligere en Helligkilde, hvilket rækker til en tiendeplads, der dog deles med 11 andre spillere.
Historisk er der tradition for gode danske resultater ved turneringen i Skotland. I 2018 vandt Lucas Bjerregaard, mens Thorbjørn Olesen tog turneringssejren i 2015.
Thorbjørn Olesen er også med i dette års turnering. Han gik første runde i par, hvilket rækker til delt 106.-plads ud af de 167 spillere.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub