Peter Gade fik en glimrende lodtrækning til VM i badminton, der begynder den 8. august i London.
Den 34-årige dansker, som er seedet til at nå en semifinale, skal i første runde møde Englands Rajiv Ouseph, som Peter Gade plejer at have krammet på.
Længere fremme i turneringen står Peter Gade til at møde Indonesiens 12.-seedede Simon Santoso i ottendedelsfinalerne, mens Vietnams Tien Minh Nguyen (seedet 7) er den forventede modstander i kvartfinalerne.
Netop i kvartfinalerne kunne Peter Gade være stødt ind i flere af de kinesiske topnavne, blandt andre den forsvarende verdensmester, Chen Jin.
Skulle Peter Gade nå hele vejen til semifinalerne, bliver det dog for alvor svært, for her venter efter al sandsynlighed Kinas OL-vinder, Lin Dan.
I damesingle er Tine Baun seedet til at nå kvartfinalerne, og her skal hun forventet op mod den fjerdeseedede kineser, Jiang Yanjiao.
Kommer Tine Baun videre til semifinalerne, venter der hende sandsynligvis endnu mere kinesisk modstand, eftersom Kina sidder på de fire øverste seedninger.
Både Peter Gade og Tine Baun vandt bronze ved VM i Paris sidste år.
I herredouble er den finaleseedede danske konstellation, All England-vinderne Mathias Boe og Carsten Mogensen, oversiddere i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker