FC København har fine muligheder for at få et godt efterår i Europa, hvor de danske mestre skal møde belgiske Standard Liege, tyske Hannover 96 samt ukrainske Vorskla Poltava i Europa Leagues gruppespil.
Standard Liege bliver en vanskelig modstander, selv om holdet ikke er helt på samme niveau som for to år siden. Holdet sluttede sidste sæson på sjettepladsen i Belgien og har fået en lovende start på den nye sæson med syv point efter fire kampe.
Hannover 96 har de seneste sæsoner nærmet sig de allerbedste i den bedste tyske fodboldrække og indtager lige nu en delt førsteplads i Bundesligaen. Leon Andreasens klub endte sidste sæson på fjerdepladsen.
Mens kendskabet er nogenlunde til Standard Liege og Hannover 96, så er den tredje modstander lidt af et spørgsmålstegn.
Vorskla Poltava fra Ukraine vækker ikke den store genklang. Holdet opnåede en sjetteplads i sidste sæson og er også med fremme i den nye sæson.
Træner Roland Nilssons FCK-mandskab er det højest seedede mandskab i gruppe B i kraft af klubbens præstationer i Europa gennem de seneste sæsoner.
FCK nåede i sidste sæson frem til 1/8-finalerne i Champions League, hvor det engelske storhold Chelsea blev stopklodsen.
I denne sæson havde FCK igen mulighed for at komme i gruppespillet i Champions League, men efter to skuffende nederlag til tjekkiske Viktoria Plzen må københavnerne i denne omgang nøjes med at deltage på anden klasse.
Gruppespillet i Europa League indledes den 15. september, hvor FCK tager imod Vorskla Poltava. I FCK's sidste kamp i gruppespillet kommer Standard Liege på besøg i Parken den 15. december.
De to bedste fra gruppen går videre til forårets knockoutfase.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker