Godt nyt for Morten Olsen: Serbisk stjerne er skadet
Aleksandar Kolarov er ude i mindst en måned med lægskade. 14. november møder Danmark serberne i Beograd.
Når det danske fodboldlandshold 14. november møder Serbien i EM-kvalifikationen i Beograd, kommer hjemmeholdet til at undvære Manchester City-profilen Aleksandar Kolarov.
28-årige Kolarov, som både kan spille venstre back og på venstrekanten, er ude i mindst en måned med en lægskade.
- Kolarov har en muskelskade i læggen. Han er ude i minimum en måned, siger City-manager Manuel Pellegrini forud for klubbens Champions League-kamp onsdag mod CSKA Moskva.
Serberen blev skadet under opvarmningen til søndagens Manchester-derby mellem Manchester City og Manchester United.
Danmark topper gruppe I med fire point for tre kampe. Det samme er status for Albanien, mens Portugal har tre point, men Portugal har kun spillet to kampe.
Serbien og Armenien har et point hver.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned