Godt nyt fra EM: Zimling er i bedring
Foto: Scanpix Denmark /Scanpix
Scanpix Denmark /Scanpix
Niki Zimlings optimisme i forhold til at blive kampklar til søndagens vitale EM-kamp mod Tyskland er blevet større.
Der er fremskridt at spore med lægskaden, der var skyld i, at han allerede efter et kvarters spil måtte lade sig udskifte i onsdagens 2-3-nederlag til Portugal.
- Det går meget bedre. Det går fremad, og der er stadig en chance for, at jeg spiller. Hvis det fortsætter som nu, er chancerne gode for at blive klar, siger midtbanespilleren.
Han fortæller, at lægestaben gør sit til for at få ham klar.
- Vi skyder med spredehagl for at blive klar. Den medicinske stab forsøger med alle mulige måder at få mig klar, og jeg håber på, at det lykkes for dem.
- Det ville være kæmpe stort at blive klar, for det er sådan en kamp, man længe har drømt om at spille, fortæller Zimling.
Landstræner Morten Olsen har på det seneste rost Zimling meget for sin rolle på den centrale midtbane, hvor han danner sikker duo med William Kvist.
Men Zimling forventer ikke at spille, medmindre at han er 100 procent klar.
- Selvfølgelig skal jeg være 100 procent klar, for vi har friske folk på bænken, som kan gøre det ligeså godt, så jeg skal være helt klar for at spille, siger Zimling.
Den endelige afgørelse falder til allersidst.
- Der er ingen grund til at sige A eller B, før det gælder, så jeg skal testes på søndag inden kampen, siger han.
Opgøret mod tyskerne begynder søndag klokken 20.45 og spilles i Lviv, Ukraine. Dansk sejr sender Danmark videre til kvartfinalen fra gruppe B, mens uafgjort kan vise sig at være nok, men så kræver det en hollandsk sejr over Portugal i den anden gruppekamp.
Et dansk nederlag sender Danmark hjem.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker