Godt nyt til Tottenham og Eriksen: Harry Kane er klar
Harry Kane blev båret ud, da han fik problemer med anklen. Nu er han klar til kamp igen. Foto: AP/Mike Egerton
AP/Mike Egerton
Kriseramte Tottenham og Christian Eriksen kan få hjælp af Harry Kane i lokalbraget mod Arsenal på søndag.
Tottenham har ikke vundet i seks kampe, og også holdets danske kreatør, Christian Eriksen, har fået stor kritik for sine seneste præstationer.
Som sådan har optakten til søndagens topopgør i Premier League ude mod lokalrivalerne Arsenal langt fra været optimal.
Men nu er der måske kommet lys for enden af tunnelen.
Seneste sæson topscorer i Premier League, Harry Kane, er nemlig klar til at komme i kamp igen efter en længere skadespause.
- Han vil være til rådighed søndag, og så skal jeg afgøre, om han skal starte på banen eller på bænken, siger Tottenham-manager, Mauricio Pochettino, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han fortæller, at Harry Kane har gjort det godt til træning og risikofrit kan sendes i kamp efter næsten syv ugers fravær med en ankelskade.
Harry Kane scorede 25 ligamål i sæsonen 2015/16, hvor han nettede i begge opgør mod Arsenal.
I denne sæson har han blot scoret to gange i Premier League, hvor Tottenham trods den dårlige stime stadig er ubesejret og ligger nummer fem.
Arsenal indtager andenpladsen med lige så mange point som førerholdet Manchester City og Liverpool.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde