Kasper Hvidt fik lørdag ligadebut for FCK Håndbold, og den danske landsholdsmålmand viste tydeligt, hvorfor københavnerklubben har hentet ham tilbage til Jack & Jones Ligaen efter 12 år under fremmede himmelstrøg. Hjemmeholdet FCK vandt 27-24 over Skjern Håndbold, og Hvidt leverede en glimrende indsats.
FCK var modstanderen overlegen i alle spillets facetter, og det gav gode vilkår for 33-årige Hvidt, som især i første halvleg tog sig godt af de gæstende skytter, der havde svært ved at finde vej til målet. Og det gav omvendt god plads til de hurtige opløb, som hjemmeholdet udnyttede til at bringe sig foran 14-11 ved pausen.
I anden halvleg fortsatte FCK'erne med at dominere og kunne fortjent indlede sæsonen med en sikker sejr efter en kamp, hvor også den nyindkøbte nordmand Erlend Mamelund gjorde det fornuftigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker