GOG besejrer BSV knebent og er klar til semifinale
Bjerringbro-Silkeborgs Nikolaj Øris Nielsen klemmes af GOG-spillerne Lars Hald og Niclas Kirkeløkke i slutspilskampen i Silkeborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
GOG slog mandag aften Bjerringbro-Silkeborg (BSV) i herrernes slutspil. Nu er GOG klar til semifinalen.
GOG's håndboldherrer vandt 30-29 ude over Bjerringbro-Silkeborg (BSV), og fynboerne er dermed klar til DM-semifinalerne.
Sejren betyder, at GOG topper slutspillets gruppe 2 med otte point efter tre kampe. BSV har fem point på andenpladsen.
Århus Håndbold og Skanderborg har efter to kampe fortsat deres første point til gode som nummer tre og fire. Kun de to bedste hold går videre til semifinalerne.
BSV begyndte kampen bedst og kom foran 4-0 og lidt senere 6-2. Men GOG åd sig langsomt ind i kampen.
GOG førte kortvarigt med 8-7, men BSV var generelt bedst i første halvleg og gik til pause foran 15-14.
I anden halvleg var GOG bedre med, men fynboerne fik første kontakt ved stillingen 20-20.
GOG kom senere foran 29-27 med få minutter tilbage, da Lasse Møller scorede på et straffekast.
BSV-backen Nikolaj Øris reducerede med sit femte mål i kampen til 28-29 med lidt over et minut tilbage af kampen. Og dermed var der spænding igen.
GOG kom dog kort efter foran med 30-28 ved Emil Jakobsen, og så var BSV for alvor presset.
Det lykkedes for BSV-spilleren Jacob Lassen at reducere til 29-30, men tættere på kom hjemmeholdet ikke.
- Ærgerligt. Det var en halvsløj kamp fra begge mandskaber, siger Nikolaj Øris til TV2 Sport.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub