GOG er ude: BSV henter fjerde sejr i slutspillet
Det lykkedes ikke for GOG at besejre Bjerringbro-Silkeborg. Dermed har GOG stadig ikke vundet i slutspillet.
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) var allerede klar til DM-semifinalerne i herrernes slutspil, men det forhindrede ikke holdet i at snuppe en kneben 24-23-sejr ude over GOG.
GOG er dermed ude af kampen om at nå DM-semifinalerne inden holdets to sidste kampe i gruppe 2.
BSV var foran med 14-13 ved pausen i en generelt meget tæt og jævnbyrdig affære, og man havde fornemmelsen, at det kunne gå begge veje.
Det kunne det også, for GOG var foran med både 21-19 og 22-20 og kunne have lukket kampen i den periode. Men det skete ikke.
I stedet udlignede BSV-stregspilleren Michael V. Knudsen til 22-22 fem minutter før tid. Få sekunder efter blev Knudsen vist ud i to minutter for at skubbe en modspiller hårdt i ryggen.
Tobias Møller bragte straks GOG foran med 23-22 med et mål fra venstrefløjen, men igen blev føringen smidt væk.
Sebastian Skube, der lørdag forlængede sin kontrakt med BSV frem til sommeren 2018, udlignede til 23-23 trods en spiller i undertal.
Og så kunne Dennis Kirkegaard score kampens afgørende mål for BSV på et straffekast to minutter før tid. Trods flere chancer i begge ender blev der ikke scoret yderligere i kampen.
Allerede inden kampen var BSV sikker på at nå semifinalen og nu kan jyderne også skimte førstepladsen i gruppen.
BSV har ni point efter fire kampe, mens Aalborg har seks point efter tre kampe. GOG har et enkelt point efter fire kampe.
HC Midtjylland, som har et point efter tre kampe, møder søndag på hjemmebane Aalborg.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet