Førerholdet i Jack & Jones Ligaen er stadig KIF Kolding trods holdets 24-35-nederlag på udebane til GOG Svendborg. Nederlaget er det første i denne sæson i ligaen for Koldings håndboldherrer.
Sejren til GOG var yderst fortjent. Fynboerne dominerede opgøret fra start til slut, og allerede midtvejs i første halvleg lignede det en sikker hjemmesejr.
Kasper Jørgensen og svenske Fredrik Petersen var farlige våben for GOG-mandskabet, der anført af en stærk Kasper Nielsen i forsvaret havde held med at gøre tilværelsen besværlig for udeholdet.
Ved pausen var GOG foran med hele 18-11.
Kolding-spillerne blev ofte presset til at afslutte fra fløjene. Især Koldings forsvar blev konstant udspillet af GOG-offensiven, og udeholdet formåede aldrig at få styr på de bageste rækker.
Sæsonens første nederlag i ligaen kommer i Koldings 11. kamp, og førerholdet står dermed stadig noteret for 19 point.
Med sejren er GOG til gengæld mere end godt med i topstriden. Fynboerne har nu 18 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker