GOG knuser Team Tvis på vejen mod Final4
GOG Håndbold er i gang med at levere et stærkt comeback til toppen af dansk herrehåndbold.
De fynske oprykkere har imponeret i ligaen, hvor de indtager fjerdepladsen efter otte spillerunder. Men ikke nok med det - GOG leverer også varen i pokalturneringen.
Tirsdag aften vandt træner Jakob Larsens mandskab med 35-29 over Team Tvis Holstebro og bookede med sejren en plads i Final4, hvor de fire bedste hold senere på sæsonen skal dyste om pokaltitlen.
Fynboerne dominerede fra start hjemme i GOG Arena, hvor holdet havde held til at ryste gæsterne.
Tvis-spillerne var på et tidspunkt i første halvleg bagud 8-14, men det lykkedes flere gange at få skabt kontakt til GOG. Den helt store spænding udeblev dog.
Det blev afgørende, at GOG-målmand Kevin Møller i en lang periode af anden halvleg fik taget alle de skud, der kom. Team Tvis brændte stort set alt, og selv på straffekast kunne de ikke overliste Møller.
GOG kan med sejren se frem til 100.000 kroner for deltagelsen i Final4. Finalestævnet har de senere år været en særdeles god forretning for håndboldklubberne, der typisk kan putte yderligere 100-150.000 kroner i kassen i forbindelse med det populære stævne.
De øvrige kvartfinaler bliver spillet onsdag, hvor KIF Kolding København gæster Team Sydhavsøerne. Bjerringbro-Silkeborg skal på besøg hos Lemvig Håndbold, mens HC Midtjylland tager imod Mors-Thy.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker