GOG lever i EHF Cuppen trods stort nederlag
Træner Jakob Larsen og GOG skuffede mod Saint-Raphaël. (arkiv) Foto: Polfoto/Brohus Anders
Polfoto/Brohus Anders
GOG led et nederlag på fire mål til Saint-Raphaël. Fynboerne har dog stadig chance for avancement.
GOG er fortsat med i kampen om en plads i kvartfinalen i håndboldens EHF Cup, men der var alligevel ikke meget at juble over i Gudme lørdag aften.
Sydfynboerne tabte 28-32 til den franske klub Saint-Raphaël, og dermed er det danske hold afhængig af hjælp for at komme videre i turneringen.
Suveræne Füchse Berlin fører gruppen, mens Saint-Raphaël med sejren er oppe på seks point mod GOG's fire.
Men GOG må være storfavorit mod pointløse Ribnica i sidste runde, mens Saint-Raphaël får det svært mod Füchse Berlin.
Dermed lever GOG stadig, fordi det danske hold vandt 36-32 på udebane over franskmændene og er bedre i det indbyrdes regnskab efter reglen om flest udebanemål.
En fransk femmålssejr havde sendt GOG ud af turneringen, og det var tæt på, fordi Saint-Raphaël havde bolden med et halvt minut tilbage.
Franskmændene spillede syv mod seks, men kiksede indspillet til stregen, og dermed slap GOG med skrækken.
Lettelse kunne blande sig med ærgrelsen over, at GOG endte med at tabe kampen. Ti minutter før tid var det danske hold nemlig foran 26-25, men så ramlede det meste for Jakob Larsens tropper.
Nu skal GOG ikke blot have hjælp til at blive nummer to i gruppen. Man skal også håbe på, at resultaterne arter sig i de andre grupper, fordi det kun er de tre bedste af de fire toere, der går videre.
Også KIF Kolding København var i aktion lørdag, og det kriseramte storhold måtte rejse hjem fra Tyskland med en ordentlig lussing.
Magdeburg vandt - blandt andet på 11 mål af Michael Damgaard - med hele 36-24, og dermed er danskerne endegyldigt færdig i EHF Cuppen.
HC Midtjylland har udspillet sin videre færd i turneringen, da det blev til et nederlag ude til FC Porto, som vandt 33-25.
Midtjyderne vandt det første opgør mod portugiserne med 29-26 hjemme, men i Porto var man bagud 14-16 efter første halvleg.
FC Porto skruede op for tempoet efter pausen og vandt opgøret sikkert.
Dermed ligger HC Midtjylland sidst i gruppe B med to point efter fem kampe, og holdet kan ikke længere gå videre.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde