GOG løber Skanderborg over ende og vinder med 12 mål
Aaron Mensing scorede fem gange i sejren over Skanderborg AGF. (Arkivfoto). Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
GOG er oppe på fjerdepladsen efter en storsejr over Skanderborg AGF. Fredericia vandt knebent i Ringsted.
Selv om GOG har kæmpet med resultaterne i denne sæson, har fynboerne stadig et topniveau, hvor de færreste kan følge med.
Det måtte Skanderborg AGF Håndbold sande onsdag aften. Aarhusianerne blev sat godt og grundigt på plads af det veloplagte hjemmehold, som endte med at vinde 31-19.
Undervejs nåede forspringet at være på 16 mål, men i slutfasen fik aarhusianerne pyntet en smule på resultatet.
Det er GOG's første ligasejr i næsten to måneder, da ligaen har ligget stille på grund af EM, og fordi GOG tabte storkampen mod Aalborg Håndbold, da ligaen blev genoptaget i sidste uge.
Sejren sender GOG op på fjerdepladsen i rækken, mens Skanderborg stadig ligger på den forkerte side af slutspilsstregen.
Rækkens nummer to, Fredericia HK, fik med stort besvær nedlagt TMS Ringsted onsdag aften. Fredericia vandt udekampen 24-23 efter 13-13 ved pausen.
I bunden af rækken tævede Sønderjyske gæsterne fra Nordsjælland Håndbold med 32-24.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker