GOG-målmand til Sydhavsøerne

Team Sydhavsøerne siger farvel til den 39-årige målmandsveteran Milan Kovac, men har afløseren klar. Jacob Henriksen er ny målmand i Team Sydhavsøerne. Han har de seneste to sæsoner spillet i sydfynske GOG, hvor han har været fast mand på fynboernes 2. divisionshold. Den kommende Sydhavs-målmand vender således tilbage til Lolland.
 
Han spillede 3. divisionshåndbold i Nakskov, inden har for to år siden flyttede til Svendborg. Som junior- og ynglinge-målmand spillede Jacob Henriksen i HMH Maribo, hvor han havde Team Sydhavsøernes nuværende sportschef Henrik Jørgensen som træner.
 
- Jacob har store kvaliteter, derfor tog jeg kontakt til ham, da det lå fast, at Milan Kovac ikke var i stand til at fortsætte, siger Henrik Jørgensen.
 
Milan Kovac døjer med slidte hofter, hvorfor han af Team Sydhavsøernes fysioterapeut André Niemeijer er blevet tilrådet at indstille sin aktive håndbold-karriere.




En serbisk håndboldveteran takker af, men afløseren er klar.

Offentliggjort Sidst opdateret