GOG nedlægger KIF Koldings håndboldherrer med besvær
GOG-profilen Simon Pytlick blev topscorer med otte mål i søndagens sejr over KIF Kolding. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
KIF Kolding var foran med tre mål i anden halvleg, men GOG endte med at vinde søndagens håndboldkamp.
Det duftede længe af en overraskelse i den bedste danske håndboldrække, men KIF Kolding kunne ikke holde en føring og endte med at tabe 26-30 til GOG.
KIF Koldings Bjarke Christensen bragte hjemmeholdet foran 21-18 ti minutter inde i anden halvleg, men GOG var bedst i slutfasen, hvor tingene blev sat på plads.
Fynboerne fik kontakt ved 21-21, og Emil Madsen gjorde det til 23-21 med den femte GOG-scoring i træk.
KIF Kolding kom op og fik kontakt en sidste gang ved 23-23 et kvarter før tid ved Sander Øverjordet, inden udeholdet trak fra og afgjorde kampen.
Med sejren er GOG på andenpladsen med 16 point efter 9 kampe. Aalborg topper rækken med 17 point.
KIF Kolding er nummer tre i tabellen med 12 point efter en overraskende god sæsonstart.
Kampens topscorer blev Simon Pytlick fra GOG med otte mål. Hjemmeholdets fløjspiller Bjarke Christensen lavede syv mål i kampen.
Tidligere søndag vandt Ribe-Esbjerg med 35-28 hjemme over HC Midtjylland. Ribe-Esbjerg har ti point på en syvendeplads, mens HC Midtjylland stadig er uden point på sidstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde