GOG slår tysk storhold trods udfald i kontrafest
Mathias Gidsel gjorde ondt på Lemgos forsvar især i anden halvleg, da de to hold tørnede sammen i gruppespillet i European League. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Med en sejr på 34-28 over tyske Lemgo rykker GOG forbi de tyske pokalvindere i European League-gruppen.
Status som forsvarende tysk pokalvinder viser meget godt, at Lemgo fortsat er en stor klub i tysk herrehåndbold. Men danske GOG har nået et niveau, hvor den slags klubber kan nedlægges. Også overbevisende.
Det blev Lemgo tirsdag i Gudme. I en kamp præget af mange kontrascoringer og momentumskift vandt de danske vicemestre 34-28 i gruppe B i European League - tidligere kendt som EHF Cup.
Med sejren rykker GOG forbi netop Lemgo i gruppen. Fynboerne har ni point for seks kampe. Lemgo har et point mindre. Det samme har Benfica, som først senere tirsdag spiller sin sjette kamp i gruppen.
Danskerne kom fremragende fra land i opgøret og var hurtigt foran 4-0.
Momentum svingede lidt frem og tilbage, og ved 10-10 havde gæsterne kontakt. Det var dog kun for at se GOG score halvlegens sidste fem mål.
Hjemmeholdet så ud til at være i kontrol foran 17-11, men fem minutters fynsk kollaps gav fem tyske scoringer og en helt åben kamp igen. Flere af målene blev sat ind på kontra.
Faktisk rundede opgøret 20 scoringer på kontra, hvilket er voldsomt mange.
Det danske tophold fik dog sat proppen i. Og så var det Lemgos tur til at gå i stå. Fire må i træk til GOG åbnede igen et forspring på fem mål, hvilket afgjorde kampen.
Derfra blev det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Mathias Gidsel scorede eller trak nærmest straffekast efter behag i det sidste kvarter, og fra de syv meter eksekverede Emil Madsen, når ikke Gidsel selv kom uberørt frem til afslutninger.
Emil Madsen endte som topscorer med ni mål på 11 forsøg.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet