GOG Svendborg høster i disse tider stor succes på håndboldbanen, men i kulissen kæmpes der stadig en indædt kamp for at få økonomien til at hænge sammen resten af sæsonen.
Fyens Stiftstidende erfarer, at den økonomiske krise er så alvorlig, at klubbens eksistens stadig er truet.
Derfor skal der findes en million kroner i sponsorater og besparelser, samtidig med at der skal tegnes aktier for omkring halvanden millioner kroner, hvis der også skal spilles tophåndbold i Gudme efter 1. juli 2010.
Det kom frem på den ekstraordinære generalforsamling, der blev holdt bag lukkede døre i Gudmehallerne i går eftermiddag.
- Det er ikke en udfordring, vi har opfundet i dag. Det har vi vidst længe, og vi har arbejdet på det længe.
- Det er en udfordring, men for det første kommer den ikke bag på os, og for det andet tror vi på, det lykkes ud fra de signaler, vi får fra verden omkring os. Vi regner med, vi finder de penge, der mangler, siger Jacob Jørgensen, kommerciel chef i GOG Svendborg til Fyens Stiftstidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde