GOG taber i Esbjerg efter stolpeskud i sidste sekund
Emil Madsen lavede 11 mål for GOG, der dog rejste tomhændet fra Blue Water Dokken. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Ribe-Esbjerg fik skovlen under GOG og vandt 34-33 efter en nervepirrende afslutning.
GOG lavede et fint comeback i anden halvleg, men fik ingen point ud af anstrengelserne, da holdet mandag tabte 33-34 til Ribe-Esbjerg i Herreligaen.
Alexander Blonz havde chancen for at udligne i de sidste sekunder, men nordmanden ramte stolpen.
For hjemmeholdet var den svenske keeper Niklas Kraft med 16 redninger den mest afgørende spiller.
Det overraskende sejr betyder, at Ribe-Esbjerg kravler op på fjerdepladsen med 16 point, mens GOG er nummer seks med sine 14 point.
I første halvleg betød kombination af Krafts redninger og et gavmildt GOG-forsvar, at Ribe-Esbjerg opbyggede føringer på fire-fem mål, inden det sluttede 19-15 ved pausen.
GOG kom flyvende ud til anden halvleg, og især målmaskinen Emil Madsen gjorde sit til at lukke hullet og gøre kampen helt jævnbyrdig.
Efter blandt andet seks Madsen-scoringer på 12 minutter, stod den pludselig 26-26.
Men Kraft tog fat igen, og GOG leverede ud over flere udvisninger også tekniske fejl, som bremsede opturen.
Ribe-Esbjerg kom igen foran med fire, og denne gang holdt værterne fast, selv om det til allersidst krævede hjælp fra stolpen.
GOG skal torsdag i aktion igen, når det tyske storhold Magdeburg kommer på besøg i Champions League.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker