GOG trækker slovensk storhold i europæisk kvalifikation
GOG måtte nøjes med bronzemedaljer i sidste sæson. Nu venter der endnu en tur i European League, hvor klubben sidste sæsonen nåede kvartfinalen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
GOG og TTH Holstebro får slovensk modstand i European League, mens Bjerringbro-Silkeborg skal til Sverige.
Der venter en stor mundfuld for håndboldherrerne fra GOG i første runde af kvalifikationen til European League, som er den næstbedste europæiske turnering.
Tirsdag blev der trukket lod i kvalifikationsrunderne for både herrerne og damerne, og op af hatten kom Celje for GOG.
Det slovenske hold er normal fast inventar i Champions League, men missede det fineste selskab i den kommende sæson, da klubben ikke blev slovensk mester.
Det er første gang siden 2011/2012-sæsonen, at Celje ikke er en del af Champions League.
Det første opgør spilles i Slovenien den 28. eller 29. august med returopgør hos GOG weekenden efter.
Den fynske klub havde ansøgt om et wildcard til Champions League som grundspilsvinder, men pladserne gik til andre klubber, og derfor må GOG tage til takke med European League.
I sidste sæson gik GOG hele vejen til kvartfinalen i turneringen, der blev vundet af tyske Magdeburg.
Også Bjerringbro-Silkeborg Håndbold og TTH Holstebro var en del af lodtrækningen til første runde.
Bjerringbro-Silkeborg skal møde svenske Ystads IF, mens Holstebro skal i kamp mod slovenske Trimo Trebnje, der blev nummer to i den slovenske liga foran Celje.
Før de danske klubber kan blive en del af turneringens gruppespil venter der dog også en anden kvalifikationsrunde. Her indtræder pokalmesteren Mors-Thy også i turneringen.
Hos kvinderne var det blot Herning-Ikast Håndbold, der var i lodtrækningspuljen tirsdag.
I tredje kvalifikationsrunde skal klubben møde vinderen af tyrkiske Yalikavaksports Club og ungarske MTK Budapest om en plads i gruppespillet.
Her indtræder Viborg HK, der slipper for kvalifikationsspil.
To andre danske klubber, København Håndbold og Nykøbing-Falster Håndbold, var begge blevet tilbudt et wildcard til kvindernes European League, men har takket modvilligt nej.
Det skyldes usikkerhed efter coronakrisen i forhold til de økonomiske udgifter og opgraderinger af faciliteter, der er påkrævet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned