Golden State Warriors fortsætter sejrsstimen
NBA-holdet fortsætter den flotte åbning på sæsonen og vandt sin 18. grundspilskamp i træk i denne sæson.
Basketballholdet Golden State Warriors fortsætter storformen i den amerikanske basketballiga NBA.
Natten til søndag dansk tid vandt det forsvarende mesterhold for 18. gang i lige så mange kampe i denne sæsons grundspil.
Det stod klart, da Golden State Warriors besejrede Sacramento 120-101 i en kamp, hvor Stephen Curry scorede 19 point.
Stephen Curry blev i sidste sæson kåret til ligaens mest værdifulde spiller og er holdets absolutte stjernespiller.
Golden State Warriors slog i den forgangne uge rekord for den bedste sæsonstart nogensinde i NBA, da holdet vandt sin 16. sejr i lige så mange kampe i sæsonen.
Der er dog stadig et stykke vej til, at holdet kan sætte rekord med flest sejre i træk i grundspillet. Den rekord tilhører Los Angeles Lakers, som i 1971-1972-sæsonen vandt 33 kampe i træk i ligaens grundspil.
I 2007-2008-sæsonen vandt Houston Rockets 22 sejre i træk, mens jagten også er gået ind på Miami Heats stime af sejre fra 2012-2013-sæsonen, der bød på 27 sejre i træk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned