Golf: Anders Hansen åbner fejlfrit i Dubai
Anders Hansen åbnede med en bogey-fri runde i Dubai og ligger på en delt sjetteplads efter første runde.
Golfspilleren Anders Hansen åbnede klart bedst af de seks danskere, der torsdag tog hul på European Tour-turneringen Omega Dubai Desert Classic.
Anders Hansen gik en fejlfri runde på banen i Dubai. Scorekortet var pletfrit uden bogeys eller det, der er værre. Og da han samtidig leverede seks birdies, kunne Hansen notere sig en score på 66 slag - seks under banens par.
Det rækker efter førstedagen til en placering som en delt nummer seks i turneringen, der føres af østrigske Bernd Wiesberger, der er to slag bedre end Anders Hansen.
Thomas Bjørn vandt turneringen i 2001, men det kunststykke får den erfarne dansker svært ved at gentage i år. Bjørn åbnede med en runde i par, hvilket blot rækker til en delt 81.-plads efter førstedagen.
Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen gik begge første runde i 71 slag, og de ligger side om side på 54.-pladsen - et slag foran Bjørn og fem slag efter Anders Hansen.
Thorbjørn Olesen brugte som Thomas Bjørn 72 slag - hvilket er lig med banens par, mens Søren Kjeldsen noterede sig en runde i 75 slag, hvilket placerer ham i feltets tunge ende.
Anden runde spilles fredag, lørdag spilles tredje runde, mens vinderen kåres efter søndagens fjerde og afgørende runde.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned