Golf-boss: Det er en god dag for golfsporten
Dyner og puder var blevet byttet ud med store golfambitioner, da rigmanden og ejeren af varehuskæden Jysk, Lars Larsen, på et pressemøde tirsdag eftermiddag kunne offentliggøre, at European Tour kommer til Danmark.
Dansk Golf Union hilser i en pressemeddelelse det nye initiativ velkommen og håber, at den stigende opmærksomhed kan være med til at skaffe nye medlemmer til de danske golfklubber.
- Det er en god dag for golfsporten. Dansk Golf Union er glade for, at det nu er en realitet, at der kommer en European Tour-turnering til Danmark igen.
- Det er vigtigt for udviklingen af sporten at kunne vise det højeste niveau inden for sporten og gerne på dansk grund, siger Morten Backhausen, direktør i Dansk Golf Union.
- Dette er en unik mulighed for de danske golfklubber for at skaffe flere medlemmer, og der vil blive udviklet forskellige tiltag, der kan markedsføre golfsporten i Danmark.
- Vi håber desuden, at opmærksomheden kan være med til at styrke motivationen og kulturen blandt de mange eksisterende golfspillere i Danmark - så de spiller endnu mere golf, siger han.
Turneringen har fået navnet Made in Denmark og vil blive afviklet på Himmerland Golf Resort & Spa midt i august 2014, 2015 og 2016.
- Selvom Danmark er et lille land, så er vi stærkt repræsenteret på Europa Touren med i alt ni spillere.
- Thorbjørn Olesens entré på Europa Touren og ikke mindst hans sjetteplads i US Masters er med til at fastslå, at der hele tiden er nye talenter klar til at tage over efter Bjørn, Hansen og Kjeldsen, mener Backhausen.
- I Dansk Golf Union er vi stolte over, at vi har nogle klubber og et landsholdsapparat, der kan generere så gode spillere, fastslår han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned