Søndag gjorde golfspilleren Thomas Bjørn antræk til noget, der ligner et comeback i verdenseliten.
På fornemmeste vis vandt han European Tour-titlen Commercialbank Qatar Masters, og der kan meget vel være flere pokaler i vente fra den snart den 40-årige silkeborgensers gyldne køllesving.
Det er sportschefen i Dansk Golf Union (DGU), Morten Backhasuen, i hvert fald overbevist om.
- Han har altid haft niveauet til den absolutte verdenstop, så for ham handler det om at få forløst det potentiale. Det skulle ikke undre mig, at han kommer tilbage til sit gamle niveau. Vi er mange i golfverdenen, der har set det komme, siger han.
Umiddelbart efter søndagens sejr udtalte Thomas Bjørn på udansk vis, at han nu har givet en forsmag på, at han nu fokuserer på at genetablere sig i verdenseliten.
Og det er bestemt ikke nogen overdrivelse, mener Backhausen, der giver et bud på, hvorfor hele Danmarks Bjørn kan være tilbage i storform.
- Det virker som om, at han har fået noget mere ro omkring sig, og at han er faldet godt til Sverige, hvor han bor. Han har haft nogle svære år, men han har tidligere vist, at han kan gå hele vejen, siger DGU's sportschef.
Thomas Bjørn nærmer sig de 40 år og er dermed en af veteranerne i golfsporten. Men det ser Backhausen ikke som en hæmsko.
- Alderen er ikke noget problem. Han har erfaringen, og det kan han gøre brug af. Sejren er vigtigt for dansk golf. Det var nemlig ham, der startede vores succes, så derfor er vi mange, der er glade, at det går ham godt igen, siger Morten Backhasuen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde