Golf: Matt Kuchar vinder VM i hulspil
Matt Kuchar kom i vejen for Hunter Mahans forsøg på at genvinde golfturneringen Match Play Championship, også kaldet VM i hulspil, da de to amerikanere mødte hinanden i finalen på Dove Mountain-banen i Arizona.
Efter de første ni huller var Kuchar foran med fire, men Hunter Mahan vandt flere af de følgende huller og bragte spænding tilbage i opgøret.
På 17. hul faldt Hunters spil dog sammen, da han brugte fire slag på at komme ind på greenen. Matt Kuchar vandt hullet og fik dermed sin femte sejr på den amerikanske PGA-tour.
To danskere stillede op i den prestigefyldte turnering, men hverken Thomas Bjørn, der røg ud allerede i første runde, eller Thorbjørn Olesen, der i anden runde tabte til sydafrikaneren Tim Clark, gjorde større væsen af sig.
Heller ikke verdens to førende spillere, Rory McIlroy fra Nordirland og amerikaneren Tiger Woods, havde en god uge. De tabte begge i første runde.
Trøstefinalen blev vundet af australieren Jason Day, der slog Ian Poulter fra England. Dermed sluttede Jason Day på tredjepladsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde