Fra hele golfmiljøet er der rosende ord til den spanske golflegende Severiano Ballesteros, som natten til lørdag tabte sin kamp mod en svulst i hjernen.
Verdensetteren Lee Westwood kalder dagen for yderst trist.
- Mistede en inspiration, et geni, en rollemodel, en helt og en ven. Seve har gjort europæisk golf til det, den er i dag. Hvil i fred, skriver Westwood på sin Twitter-profil.
Den amerikanske stjernespiller Phil Mickelson kommer til at savne spanieren, der nåede at vinde fem majortitler.
- Han havde en stor indflydelse på spillet, men det mest fantastiske ved Seve var hans flair og karisma. Man var altid betaget af ham på grund af den måde, han spillede på.
- Man ønskede at se ham spille, for han kunne så mange ting på banen, så det var underholdende at følge ham, udtaler amerikaneren.
Chefen for European Tour, George O'Grady, kalder spanierens betydning for europæisk golf for særdeles stor.
- Dette er en sørgelig dag for alle, som elsker vores sport. Vi har været heldige med at leve i hans tid. Han var inspirationen bag European Tour, fortæller O'Grady.
På European Tours hjemmeside slår man også fast, at spanieren var "den bedste spiller i Europa nogensinde".
Læger konstaterede svulsten i Ballesteros' hjerne tilbage i 2008, men fire operationer og en masse kemobehandling hjalp i sidste ende ikke spanieren.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde