Golf- og NFL-stjerner spiller sammen i velgørenhedskamp
Tom Brady (til venstre) og Peyton Manning planlægger at bytte den amerikanske fodbold ud med golfkøller i maj for at samle penge ind til kampen mod Covid-19. (Arkivfoto) Foto: Chris Humphreys/Ritzau Scanpix
Chris Humphreys/Ritzau Scanpix
Brady og Manning skal spille golf med Woods og Mickelson for at samle penge ind til kampen mod coronavirus.
Amerikanske golf- og NFL-stjerner går nu sammen i kampen mod coronavirusset, der har ramt USA hårdt.
Golfprofilerne Tiger Woods og Phil Mickelson og quarterback-legenderne Tom Brady og Peyton Manning planlægger en fælles velgørenhedskamp i golf.
Kampen skal finde sted i Florida til maj, skriver flere amerikanske medier.
Den vil blive afviklet uden tilskuere, men sendt på direkte tv, og overskuddet går til kampen mod Covid-19, reporterer den amerikanske tv-station ESPN.
44-årige Manning, der indstillede sin aktive karriere i 2016, bekræfter over for radiostationen Denver Radio, at der har været tale om sådan et arrangement.
- Nu har vi chancen for at lave et enormt velgørenhedsarrangement for at hjælpe i kampen mod Covid-19 - lidt ligesom en tv-indsamling. Hvis det kan lade sig gøre, er jeg helt klar på det, siger han.
Arrangøren af PGA Touren siger, at man endnu ikke officielt har sagt god for arrangementet, men at man først vil se grundigt på sundheds- og sikkerhedssituationen.
PGA Touren har været suspenderet siden 12. marts.
I USA er 842.629 personer torsdag morgen dansk tid konstateret smittet med coronavirus. 46.784 har mistet livet.
/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde