Golf: Sådan afgøres Ryder Cup
Golfturneringen Ryder Cup, hvor USA og Europa dyster mod hinanden hvert andet år, begynder fredag eftermiddag klokken 14.20.
I år spilles turneringen fra fredag til søndag i Medinah Country Club ved Chicago.
I de tre dage Ryder Cup spilles, skal de 12 spillere fra hvert hold igennem forskellige former for hulspil:
*Foursome:
Der spilles to-mod-to, og hvert hold har kun en bold i spil. Spillerne fra holdet skiftes til at slå til bolden.
*Fourball:
Der spilles igen to-mod-to, men hver spiller benytter kun sin egen bold. Når hullet afsluttes, er det den bedste score blandt de fire spillere, som vinder hullet.
*Single:
Der spilles en mod en.
*Programmet:
Fredag og lørdag spilles der både foursomes og fourballs, i alt 16 matcher. Singlerne spilles søndag.
Sådan afgøres Ryder Cup:
- I løbet af de tre dage spilles der otte foursomes, otte fourballs og 12 singler.
- Der er dermed i alt 28 point at spille om.
- Hver sejr giver et point. Uafgjort giver et halvt point.
- Det hold, som først opnår 14,5 point, vinder Ryder Cup. Ender dysten 14-14, beholder europæerne pokalen, fordi de er forsvarende mestre.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde