Golf: Søren Hansen skygger de førende i Spanien
Søren Hansen er tæt på toppen, mens Thorbjørn Olesen havde en skidt første runde i Spanien.
Søren Hansen havde en god dag, da første runde af European Tour-turneringen Open de Espana blev spillet torsdag.
Den danske golfspiller gik runden i 68 slag, fire slag under banens par.
Det placerer ham på en delt syvendeplads, tre slag efter den førende, Trevor Fisher fra Sydafrika.
Søren Hansen havde en meget omskiftelig runde, der bød på en eagle, fem birdies og tre bogeys.
Lasse Jensen er delt nummer 11 i 69 slag, mens Søren Kjeldsen indtager en delt 17.-plads i 70 slag.
Lucas Bjerregaard brugte 72 slag på første runde, mens Thomas Bjørn måtte bruge et enkelt slag mere.
Den 44-årige veteran vandt Open de Espana tilbage i 1998.
Anders Hansen brugte 74 slag, mens Morten Ørum Madsen og Thorbjørn Olesen ligger i den absolut tunge ende af feltet i henholdsvis 76 og 77 slag.
Thorbjørn Olesen var i sidste uge ellers meget tæt på at vinde AfrAsia Bank Mauritius Open, hans første turnering i tre måneder efter en operation i hånden.
Danskeren endte dog som nummer to efter omspil.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde