Golfdansker fastholder føring med birdie på sidste hul
Emily Kristine Pedersen er fortsat med helt fremme i Saudi-Arabien før de sidste 18 huller. (Arkivfoto). Foto: Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Jasen Vinlove/Ritzau Scanpix
Emily Kristine Pedersen deler førerpositionen i Saudi-Arabien med waliser efter stærk afslutning.
Golfspilleren Emily Kristine Pedersen kæmper fortsat med om sejren i Saudi Ladies International på Ladies European Tour.
Lørdag formåede den 24-årige dansker akkurat at holde fast i førstepladsen, som hun nu deler med waliseren Lydia Hall.
Det skyldtes, at Emily Kristine Pedersen på det afsluttende hul 18 fik puttet en birdie, hvilket betyder, at det står helt lige mellem danskeren og waliseren før søndagens afgørende runde.
- Jeg er meget glad for, at jeg stadig fører efter dagens runde, hvor jeg kom lidt for meget rundt på banen.
- Jeg havde nogle forfærdelige teeslag, og det er sværere at lave en god score, når man ikke rammer fairway. Men jeg blev ved med at hænge i, siger danskeren i en pressemeddelelse fra Ladies European Tour.
Det er meget tæt i toppen i Jeddah, da også Georgia Hall fra England blander sig. Hun er blot et enkelt slag efter den førende duo.
Lørdag gik danskeren sin hidtil dårligste runde i 71 slag - et under par. Det blev til tre birdies og ligeså mange bogeys.
- Jeg har brug for at komme ud på rangen med min analytiker, så jeg kan være bedre forberedt til i morgen (søndag, red.), siger Emily Kristine Pedersen.
Bedre gik det lørdag for de to navnesøstre Lydia Hall og Georgia Hall, der blot brugte 69 slag og dermed kunne gå i klubhuset efter runder i tre slag under banens par.
Turneringens anden danske deltager, Line Toft Hansen, er placeret som nummer 53 efter en runde i 74 slag - to over par.
Saudi Ladies International spilles over fire runder og har en samlet præmiesum på en million dollar, svarende til 6,3 millioner danske kroner.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker