Golfdansker mister førerpositionen i Qatar
Jeff Winther lavede en triple bogey og er nede på 10.-pladsen. Joachim B. Hansen er nu bedste dansker.
Golfspilleren Jeff Winther mistede lørdag førerpositionen i Qatar Masters på European Tour.
Den 32-årige dansker leverede en skidt tredje runde og faldt tilbage i feltet, hvor han nu indtager en 10.-plads, inden turneringen i Doha slutter søndag.
Winther kom rundt i 77 slag, hvilket er seks slag over banens par.
Det gik helt galt for danskeren på hul 15, hvor han blev noteret for en triple bogey, da han brugte seks slag på et par-tre-hul.
Bedst placerede dansker i Doha er nu Joachim B. Hansen, der er placeret på en delt fjerdeplads efter en runde i 72 slag - et enkelt slag over banens par.
Joachim B. Hansen har tre slag op til den førende, sydafrikaneren Darren Fichardt. Jeff Winther er fem slag efter Fichardt.
Turneringen i Qatar har en præmiesum på 1,5 millioner dollar.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker