Golfspilleren Singh får ingen dopingsag
Den tidligere verdensetter i golf Vijay Singh slipper for en dopingkarantæne, selvom han har brugt en spray, der indeholder forbudte midler.
Spilleren fra Fiji har selv indrømmet brugen af sprayen, men PGA Touren har besluttet, at han ikke skal have nogen karantæne eller dopingdom.
Det specielle i sagen er, at Singh aldrig har afgivet en positiv dopingtest. Derimod har han til det amerikanske magasin Sports Illustrated fortalt, at han havde anvendt denne spray.
Det har vist sig, at denne spray indeholder stoffet IGF-1, et væksthormon, som optræder på listen over forbudte midler hos den internationale antidopingmyndighed (Wada).
Wada har siden forklaret PGA Touren, at der ikke burde tilfalde golfspilleren en karantæne, eftersom en atlet skal have afgivet en positiv prøve med stoffet.
Nu har PGA Touren så besluttet, at Singh kan gå fri.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker