Golfstjerne trøster sig med førsteplads efter nederlag
Jordan Spieth kom ikke i historiebøgerne sammen med Tiger Woods og Ben Hogan, men er ny nummer et i verden.
Det lykkedes ham ikke at vinde den tredje major-sejr af fire mulige i år, men golfspilleren Jordan Spieth var alligevel godt tilfreds efter sin andenplads ved PGA Championship i USA, der sluttede natten til mandag dansk tid.
Den 22-årige amerikaner overtager nemlig førstepladsen på verdensranglisten fra Rory McIlroy.
- Det kan ingen tage fra mig. Jeg vil altid have været nummer et i verden, siger Jordan Spieth ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han har haft et fantastisk år i major-regi. Han vandt både US Masters og US Open, og ved British Open sluttede han som delt nummer fire.
Det blev altså fulgt op af andenpladsen ved PGA Championship, hvor han sluttede tre slag efter vinderen, Jason Day fra Australien.
En sejr ville have gjort Jordan Spieth til medlem af en eksklusiv klub af spillere, der har vundet tre major-turneringer samme år.
Det har kun landsmændene Ben Hogan og Tiger Woods hidtil formået at gøre.
Jordan Spieth vælger dog at fokusere på de positive ting.
- Det her er et nederlag, jeg nemt kan acceptere, for jeg fornemmede ude på banen, at der ikke var meget for mig at gøre, som runden skred frem.
- Og så nåede jeg et af mine store mål i denne sportsgren, siger amerikaneren med henvisning til førstepladsen på verdensranglisten.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub