Golfunionen jubler: Olesens succes avler succes
Thorbjørn Olesens sjetteplads i US Masters i sidste weekend vækker begejstring i Dansk Golf Union, hvor man af erfaring ved, at det løfter niveauet hos talenterne.
- Det betyder, at det bliver nemmere for dem, der kommer efter. Det er den med, at hvis han kan, så kan vi også selv. Han nedbryder mentale barrierer. Det har vi set gang på gang, siger direktør i Dansk Golf Union, Morten Backhausen.
Den 23-årige danske golfkomet blev bedste europæer ved majorturneringen, og han leverede de bedste finalerunder af alle spillere på den vanskelige Augusta-bane i USA.
Olesen spillede sit første år på European Tour i 2011, og han vandt sin første - og indtil videre eneste - turnering på det niveau i 2012 på Sicilien.
- Succes avler succes. Når der ikke er nogen på Europatouren, så er det meget svært at komme derop. Men når der først er nogen, er det nemmere at komme derop, for hvis ham, jeg har spillet med så længe kan, så kan jeg også selv.
- Og hvis man først er der og ser, at ham den anden vinder, så siger man: Hvis han kan vinde, så kan jeg også, siger Morten Backhausen.
Sjettepladsen i US Masters er det bedste danske resultat nogensinde i den amerikanske majorturnering.
- Nu er der en, der træder over Atlanten og laver resultater, så bliver der sikkert også flere, der kan. Det er helt klart, at succes avler succes, så derfor er det ekstremt vigtigt, at der er nogen, der kan vise vejen, siger Morten Backhausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned